Vi holder lukket lørdag 18. maj 2019.

Galleriet deltager i "Kunst i Pinsen" 8-10. juni. -  alle dage åbent kl. 11-17:00

Det spændende ved Luise Haugen er, at hendes kunst overskrider præcis disse modsætninger. Har man først konstateret, at hendes billedverden er helt non-figurativ, er det bemærkelsesværdige nu, at den ikke falder i én bestemt kategori. Grunden hertil er først og fremmest materialevalget. Luise Haugen arbejder konsekvent med akryl og silkepapir på lærred. Silkepapirets gennemsigtighed giver en æterisk og poetisk effekt i forhold til akrylfarvens cremede og nogle gange påtrængende stoflighed. Et forhold, der udnyttes med stort raffinement og følsomhed i billederne. Det skrøbelige papir danner også et fint netværk af små rynker og folder, hvilket, når flere lag papir lægges ovenpå hinanden, medfører en reliefagtig collageeffekt givende tyngde og materialitet.

Luise Haugen formår i sine billeder at veksle mellem det roligt meditative og det voldsomt dynamiske, ligesom nogle malerier kun består af få tynde og æteriske lag, mens andre er domineret af tyktflydende farve og vægtige former. Variationen i rytme og dynamik er uendelig, som var der, for at henvise til musikkens verden, tale om alt fra blide klassiske toner over barokkens springflod af tonaliteter til hård rockmusik og meditativt virkende ambient.

I ét billede dominerer gennemsigtige overlappende farvefelter, i et andet stjæler en massiv sort rektangulær masse hele opmærksomheden, mens man i et tredje ser en strøm af elliptisk energi pulsere tværs hen over billedfladen.

Også hvad angår farveholdningen er variationen enorm. Glødende orange og violette toner stråler ud fra ét maleri, et andet er overtaget af dunkle mørke farver, hvor et lille strejf af citrongult til gengæld virker så meget desto stærkere, mens et tredje billede spiller på et register af dæmpede hvide, grå og sorte nuancer.

Luise Haugens suveræne materialefornemmelse og usædvanligt sikre farveforståelse har skabt en billedverden, der på én gang er kompleks og dynamisk, rå og blid og elegant og poetisk. Det er, kort sagt, rigtigt, rigtigt godt.

Citat: Tom Jørgensen, kunstanmelder på Jyllands Posten, redaktør af Kunstavisen

Uslebne unika

Resultatet af Dorthe Steenbuch Krabbes arbejde i værkstedet afstedkommer unika i form af fade, kar, rør og skulpturer og objekter. Alle har de et særegent og personligt udtryk, der kommer blikket i møde med stor indre kraft og visuelt overskud. Det er stentøj af en helt særlig usleben karat, og det ses tydeligt, at kunstneren henter sin inspiration i naturens formsprog og i dens pendulering mellem blomstring og kompost - formspændt og slapt - og fra geologiske og kulturelle spor, strukturer, mønstre, farver og overflader i den nære verden, som omgiver hende i dagligdagen.

Skulptur

På det seneste har Dorte Steenbuch Krabbe været særligt optaget af at skabe en række mindre skulpturer. Her får naturen lov til at komme til udtryk i keramiske objekter, der synes at hente deres motiver fra havbundens planter, sten og organismer, der eksisterer i maritime miljøer. En knaldrød figur ligner et svulmende og følsomt forarbejdet blad fra en tangplante. En anden skulptur ligner en ophobning af bløde natur materialer, smukt sedimenteret, størknet. Derefter glaseret med æggeskalshvidt på en måde, som var den af havets bevægelser, blevet slebet og gnubbet mod havbundens sand, for at farven derved kunne fremstå naturtro, rudimentær og dybt indlejret i fordybningerne på figurens rødbrune overflade. Karakteristisk for disse skulpturer er at de på trods af deres åbenbare kunstighed, ’ligner’ virkeligheden – slet ikke fordi de er naturtro som sådan, men derimod fordi de i deres essens, er tro over for naturen.

Intuition

Kunstneren arbejder intuitivt og eksperimenterende i alle tilblivelsesfaserne, og hun bliver derfor også ofte overasket, når hun åbner ovndøren og ser, hvad varmen og kemien i de forskellige glassurer har gjort ved lerets form og farvemæssige fremtoning. Det kontroltab hun derved tillader, legitimeres af den dybe fornemmelse hun har for naturens skaberkraft og ikke mindst for de naturkræfter, som hun så tillidsfuldt og som var hun en alkymist, leger med og hengiver sig til, når hun skaber sin kunst. Det er netop denne risikovillighed, som ind imellem afstedkommer den helt vidunderligt - næsten overrumplende - naturtro integration af farven på objekterne.

Arkaisk skønhed

Det er netop dette dybt fortrolige forhold til naturen og dens kræfter, der manifesterer sig, nå du oplever at Dorthe Steenbuch Krabbes kunstobjekter, der trods deres indlysende objektkarakter, alligevel synes at komme direkte fra naturen selv: som var de kastet op af vulkaner, gravet ud af jordens indre og dyppet i dens farvepigmenter eller i gedemælk og fed gul honning. Eller som var de forsteninger, overgroede med selvlysende alger, fundet på havets bund og herefter mange gange nænsomt nedsænkede i havets egne klare farver. På den måde balancerer kunsten fra Dorthe Steenbuch Krabbes hånd, når den er allermest vellykket, i et vibrerende spændingsfelt mellem kultur og natur, og dér mister den aldrig forbindelsen til udgangspunktets rene naturkraft. Hendes kunst har et skær af noget oprindeligt eller arkarisk over sig: den samme uslebne styrke og skønhed, som hulemalerier og kunst lavet af oprindelige folk, der ikke frygter at lade naturen selv komme til orde igennem deres kunst.

Nuværende udstilling til og med 18. juni  - "Mellem Paradis og Skagen"    

Janusz Tyrpak og Nina Cederberg 

Janusz Tyrpak - kunstmaler

Tyrpaks inspiration til hans maleri findes blandt andet hos gamle verdenskendte mestres kunstværker, som for eksempel: Durer, ubens, Caravaggio, Velázquez, Goya, Krøjer.

”I dag kan jeg mærke at jeg igen begynder at nærme mig tidligere mestres univers/problematik. Men ikke på samme måde som i min ungdom – i den periode hvor jeg studerede på akademiet og nysgerrigt lærte kunst at kende fra forskellige kunsthistoriske skuffer.
I dag kigger jeg på tidlige mesterværker med en slags erfaringsbriller – som filtrerer, analyserer og til sidst viser ting, jeg aldrig tidligere kunne se, men som nu giver potentiale og inspiration til nye fortolkninger i nye maleriske udtryk og sprog.
Parafraser skal vise billeder hvor jeg udfordrer mig selv, konfronterer mig selv og forsøger at finde lighedstegn mellem det  gamle og det nye, det anerkendte og det eksperimenterende.”

De vellykkede parafraser hviler i den oplevelse, at det oprindelige kunstværk kan genkendes i det nye, og man derfor ser ligheder og forskelle på tværs af tid og sted. Tyrpaks udtryk er præget af en heftig, ekspressiv teknik, hvor motivet bygges op i lag af penselstrøg og spartlede partier, af overmalinger og fremhævelser, af koloristisk kraft og nedtoning, af kontrast og harmoni. Udtrykket ligger naturligt nok langt fra de store mestres valører, stofimitation og detaljer.
Tyrpaks kunstneriske arbejder er et eksempel på, hvor svært det at være kunstner med kunsthistoriske syn i moderne civilisation er, og det lykkes for ham at gøre sin kunst til et organ for andres følelser, - der hvor man mødes med det romantiske tema og moderne realiteter. Han søger tilbage i den store fortid hvor vi kan få hjælp til at opdage vores egne rødder af nutidens kunst.
Citat - Martin Wolf