Kønnet er ikke tilvalgt. Inden i Nille Bech bor der da også mindst én grosserer i velvoksen herrestørrelse med mental og fysisk appetit på livet, vilde kunstneriske udfoldelser – og ikke mindst et godt måltid. Han ses ofte ledsaget af en meget mindre, til tider hudløs, men også socialt indigneret kvinde, som i kropssproget ved første øjekast kan minde lidt om Pippi. Når man kommer nærmere, imødekommes man af en stærk, ulmende, sensitiv kvinde med stramt greb om penslerne og sit liv med mand og i alt otte børn. Hun tror ikke på alt det metafysiske, vi har så svært ved at definere, hun lever bare i det og arbejder ud fra det.

Nille Bech ser retten til at elske os selv og hinandens forskelligheder på tværs af køn, seksualitet, personlighed, etnicitet eller social status som givet. Af hvem eller hvorfor er ikke vigtigt. Forestillingsevne, rummelighed og sans for at leve sig ind i andres livssituationer og personligheder er træk, hvis udvikling kræver tid og drivkraft. Som sådan er det set fra Nille Bechs perspektiv ikke et valg, man træffer, om tiden overordnet skal bruges på at dygtiggøre sig i menneskelige kvaliteter – det er en simpel pligt. Man skal kunne lide at være i sit eget selskab og er der noget, Nille Bech ikke kan døje, så er det tanken om at blive væk – fra sig selv.

Som billedkunstner arbejder Bech i spænd mellem strømme af opslugt selvforglemmelse og momenter af bevidst isoleret eftertænksomhed. En proces, som tillader visuelle parallelverdener, menneskelig smerte og fysiske energiudladninger at forenes i et særegent, ofte kønsspecifikt billedsprog, som afspejler konfrontation og gevaldig styrke.

Det aktuelle kunst- og kønsprojekt Butterflies & Pussytales er Nille Bechs hyldest til mangfoldighed. Ja, vi ser alle forskellige ud fordi vi er forskellige. Kunsten er på poetisk vis at transformere nærliggende traumer og påtvunget, pornoficeret ensretning til glæde og værdighed. Det gør Nille Bech ved at insistere på retten til mangefacetteret forskellighed.

Hun fortaber sig uden at blive fortabt. Men at forgabe sig må handle om kedsommelige gentagelser og derfor får følelsen af at være forgabt ikke nævneværdig sendetid på de Bechske kanaler. Der skal ske noget nyt. Eksperimenter og øvelser som resultat af selvkonstruerede teorier og enkelte uløselige hårdknuder bliver undersøgt og vejet. Bliver de fundet for lette, ryger de lige lukt i skraldespanden, men har de tyngde og vigtighed, transformeres idéerne gennem sælsomme kunstneriske processer til nye værker og tilføjes således rækken af tankevækkende udstillinger fra Nille Bech.

Citeret fra:

Stephen Freiheit

Fotograf og billedkunstner

Rum, der sitrer, rum defineret af lys, rum mættet af stemning. Rum er et gennemgående motiv i mine malerier. Rummene er mennesketomme, men man kan ofte fornemme, at de lige er blevet forladt. Mennesker sætter spor og ofte ulmer der noget i krogene. Det kan være mine egne sindsstemninger jeg maler ud i billedet eller det kan være den stemning i et rum, der bærer præg af, at mennesker har brugt og levet i det. I mine rum er der tit flere åbninger, åbninger der giver en mulighed for at vælge, hvilken vej man vil gå. Det er ofte udefineret, hvor trapperne eller åbninger fører hen. I mine billeder undersøger jeg de følelser og stemninger, der ofte kun kan sanses og er svære at sætte ord på.

Jeg prikker mine motiver op og binder motivet sammen med laserende flader og plamager, så de tilsammen danner rum. I mine malerier undersøger jeg det sted, hvor flader og prikker mødes. Nogle gange strammer prikkerne motivet op, og andre gange overtager fladerne. Nogle gange modarbejder de hinanden, andre gange underbygger og samler de motivet. Den samme prik prikkes altid flere gange og ofte med flere farver for at opnå den sitrende og sanselige stemning. At skabe overgange imellem de forskellige valører i farve og lys er noget jeg ligeledes arbejder med. Jeg er optaget af lyset i mørket, det kan være lyset ved skumringstiden eller et skær fra gadelygterne om natten. Stemningerne skaber jeg ved hjælp af lys og skygge. Nogle gange gengiver prikkerne lyset og andre gange overtager mørket.

Vibeke Jensen

Billedkunstner Louise Hävre, født 1962, er en svensk billedkunstner med fart på. Hun fik for alvor gang i maleprocessen i forbindelse med sin brors dødsfald i 2005 og har siden haft succes - ikke kun i hjemlandet Sverige - men også internationalt.

Hävres udtryksform er lysende og med spejlinger, hvor hun formår at gengive lyset på mange forskellige måder - næsten meditativt for beskueren.

Hendes kunst udtrykker ro og håb i sindet.

Bronzeskulptør Susanne Kirsaa, født 1963, har siden 1996 arbejdet med både billedkunst og bronzeskulpturer.

Kirsaa udstiller i Europa og har godt fat i det nordiske publikum - specielt i Norge.

Kirsaa spænder bredt fra sine små bronze køer sat på en sten til store special opgaver, som f.eks. den store markante skulptur/monument foran Lundbecks hovedsæde i Valby, som desuden blev varieret i en serie unikke mindre skulpturer af 650 stk. til medarbejderne i Lundbeck.

Industrien pris og Lemvigh Müllers leverandørpris er også nogle af de markante bronzeskulpturer, som Kirsaa har stået for at levere.

Kirsaas tilgang til bronzematerialet er på en gang rå og romantisk, hvilket sætter fantasien igang hos beskueren. Om det er store eller små værker arbejdes der lige grundigt og seriøst med projektet.

Galleriets besøgende kan fremover glæde sig over, at Kirsaa bliver fast tilknyttet galleriet med sine bronzeting og vil derfor også være at finde med udvalgte skulpturer efter udstillingen.

Den danske guitarist Kaare Norge behøver ikke nogen præsentation som musiker, men hvad mange ikke ved endnu, er at Kaare Norge også er billedkunstner.

Kaare Norge har udtrykt sig i billedarbejder siden han var dreng, hvor han startede med blyant og akvarel tegninger. Af faderen, som var arkitekt og billedkunstner, lærte han de grundlæggende teknikker ved akvarel og tuds/olie maling. I mange år var disse udfoldelser kun en hobby i forhold til musikken for Kaare, men i 2004 begyndte han at udstille sine værker offentligt.

Jens Kantsø er født i 1935 og debuterede på KE på Den Frie i 1961.

“Jens Kantsø har i dag placeret sig som en af vore fornemste abstrakte kunstnere. Klassisk og moderne på samme tid.”

- Ole Lindboe i biografien Skønhed og Stilhed

Hans værker lever med sine sarte farver i øjeblikket, og i tusinde øjeblikke. De er til stede som en sansning, en følelse, en tanke. De er som et liv, der fortæller en historie, selv om der her er tale om abstrakte malerier klassisk udført som olie på lærred.

Det er vigtigt for Jens Kantsø at bruge farverne efter deres natur. Enhver farve får sin egen særlige karakter og kræver sin egen stoflighed og form.

Jens Kantsø's billeder er i sjælden grad både harmoniske og forfinede, og denne kræsen om de præcise nuancer og deres særlige sammensætning får virkelig sat fantasien på prøve på en spændende måde.

”Kantsø's hemmelighed ligger i at han gennem årene har akkumuleret en kærlig forståelse for farven, til han er nået til at have det samme forhold til den, som tidligere tiders japanske og kinesiske mestre havde til linjen."

Jane Kantsø (datter af Jens) har siden hun var helt ung, været meget fascineret af keramikken og altid haft ønske om selv at fremstille unika keramik. Først i 2007 blev det en mulighed.

Jane er autodidakt og arbejder nbåde i lertøj, stentøj og porcelæn med fresmtilling af brugsting, men i højere og højere grad også med skulpturelle ting. Hun fremstiller selv en del af sine glasurer, som kan være både farverige og dæmpede i sit udtryk.

Jane er meget optaget af det skulpturelle, hvorfor flere brugstingmfår et skulpturelt udtryk, hvor hun eksperiementerer med formen og lerets muligheder.

Pernille Clausen, billedkunstner og skulptør, debuterede i 1975 på kvindeudstillingen på Charlottenborg som billedkunstner.

Hurtigt herefter startede hun med at arbejde med skulpturer og i 1987 tog hun fat på mosaik kunsten, som hun studerede i Italien - i Ravenna og Venedig.

I 2007 studerede Pernille Clausen i Pietrasanta (ved marmorbyerne) i Toscana, hvor hun både fik hugget skulpturer i marmor, samt støbt i bronze. Hun har siden studPernille Clausen, billedkunstner og skulptør, debuterede i 1975 på kvindeudstillingen på Charlottenborg som billedkunstner.

Hurtigt herefter startede hun med at arbejde med skulpturer og i 1987 tog hun fat på mosaik kunsten, som hun studerede i Italien - i Ravenna og Venedig.

I 2007 studerede Pernille Clausen i Pietrasanta (ved marmorbyerne) i Toscana, hvor hun både fik hugget skulpturer i marmor, samt støbt i bronze. Hun har siden studeret et par måneder hvert år samme sted.

Herhjemme har Pernille Clausen udstillet på adskillige gallerier, bl a Cobraloftet ved Sofienholm og Jægersborg slot. Hun har kreeret udsmykninger, som kan ses på Christianshavn´s Døtreskole, børnegården i København, i Valby, flere steder på Amager, I Ringsted, gadekæret i Helsinge, samt på Sundby hospitals børneafdeling.

eret et par måneder hvert år samme sted.

Herhjemme har Pernille Clausen udstillet på adskillige gallerier, bl a Cobraloftet ved Sofienholm og Jægersborg slot. Hun har kreeret udsmykninger, som kan ses på Christianshavn´s Døtreskole, børnegården i København, i Valby, flere steder på Amager, I Ringsted, gadekæret i Helsinge, samt på Sundby hospitals børneafdeling.

Juel Verland Art præsenterer en helt unik salgsudstilling i samarbejde med arvingerne efter Kristian Olsen aaju, som døde i 2015 i en alder af 72 år.

Kristian Olsen aaju var udover at være billedkunstner også digter, forfatter og fotograf. Hans produktion af billeder, skitser, skulpturer, bøger, digte og essays er enorm.

Nordvestnyt skrev lørdag 5. marts 2016:

Som billedkunstner debutterede aaju i 1972 og har siden produceret en lang række kunstværker, der har været udstillet i såvel Grønland som i nordiske byer.

Tanker om identitet.

Blandt kendere regnes aaju for en af foregangsmændende for den moderne kunst i Grønland, hvor fortællingen i højere grad er underlagt linier og farver.

"Udover en masse landskabsmalerier fra både Grønland og Odsherrede, så malede min far ofte ansigter, og der var tit mennesker i hans billeder. Men han malede også naturen som stedet, hvor mennesker finder nye kræfter", fortæller Ilanguak Olsen om faderen.

Kristian Olesen aaju var autodidakt, men fik undervisning af blandt andre maleren, grafikeren og forfatteren Bodil Kaalund. Omdrejningspunktet i hans kunst var som tidligere nævnt ofte tanker om identitet.

Naturen er en hjertesag.

Det er sagt om Kristian Olsen aaju, at han med sine digte malede de smukkeste billeder af den grønlandske natur. Naturen stod hans hjerte nær fra den tidligste barndom i Arsuk, som han i sine digtsamlinger vendte tilbage til igen og igen.

Men også om de tanker problemstillingen om hans grønlandske identitet fremkaldte. Og måske allerstærkest i den sidste bog fra aajus hånd, "Uanga Jeg - Balladen om identiteten II".

Her skriver han fuldstændig åbent og usminket om de problemer, som opstår mellem to samfund og to kulturer.

"Men Grønland ejede hans hjerte, og på trods af mange år i Danmark og mange rejser rundt i verden, så var det Grønland, som ejede hans hjerte", siger Ilanguak Olsen om sin afdøde far.

Happening.

Det bliver der rig lejlighed til at forvisse sig om, når kultur- og fritidschef i Holbæk Kommune, Brian Ahlquist, åbner udstillingen i Galleri Juel Verland Art. Her vil også sønnen Ilanguak og hans søster Aviaaja deltage. Og med på sidelinien ham, der er årsag til det hele - Kristian Olsen aaju.

Artikel skrevet af Marianne Povelsen.

Danish artist Claus Miller, creates art-portraits using fingerprints.

Some of his work captures famous people or individuals that have

left a sign in the history of humanity, others are of people like

you and me with a love for art. He creates abstract artwork engaging

the portrayed subject in the creative process through a direct or

mediated contact, in order to let him become part of his own artwork.

Some portraits made by Claus Miller:

Leonardo da Vinci, Billie Holiday, Walt Disney, Che Guevara,

John F Kennedy, Albert Einstein, Sir Joseph Rotblat, Cora Weiss,

Dalai Lama, Desmond Tutu, Herbie Hancock, Muhammad Ali,

Susan Sarandon, Rosa Parks, Mia Farrow, Dario Fo,

Malcolm X, Martin Luther King jr, Luciano Pavarotti, Peter Gabriel, John Lennon, Carlos Santana, Joan Baez, Jody Williams,

Zucchero, Nat King Cole, Achille Bonito Oliva, Piero Manzoni...

"It is surprising, the results of these portraits that are both conceptual and psychological at the same time.

They are able to capture minimal details containing the greatest stories, to be joyful in their profound tension,

to be cheerful and cruel at the same time, to breathe an air of lightness and freedom, which perhaps today

is often lacking. Because times in reality are changing... but our aspirations are not."

Philippe Daverio

Italian art critic

"Miller establishes a relation between fingerprints seen at the same time as sign of the body and

a shadow of the form. A labyrinth unravelling from the centre, forming into different centrifugal lines.

Each subject has its own body, each body has its own fingerprint and each fingerprint projects in

the space of art the shadow of the subject’s identity that impresses his thumb on the starched surface

of a sheet of paper or a canvas and accompanies it in his journey towards a much larger

public through a little personal meditation.

Miller hits twice because he linguistically emphasizes the social issue of identification and is

successfully shifting it into the domain of identity. At last we can get a breath of peace, there are

no conflicts and no fear of meeting the enemy. We celebrate the value of differences as a result of

a mentality asserting and extolling the collective life and the individual uniqueness."

Achille Bonito Oliva

Italian art critic

Citat fra artikel i Kunstnen Nu:

Allerede som tiårig begyndte Frodo Mikkelsen som en del af graffitimiljøet at pryde gaderne med sin kunst. Og fortiden skinner tydeligt igennem i hans værker, eksempelvis i form af stiliserede tags af genkendelige figurer fra westernmytologier og populærkultur.

Frodo Mikkelsen arbejder fortrinsvist med maleri, men også med grafik, skulptur, installation, mail art, gadekunst og landart.

Mikkelsens baggrund som graffitimaler ses tydeligt i malerierne, der tenderer til grafik, hvor de forskellige farvemættede flader ofte er flankeret af en tyk konturstreg og malet op på en hvid baggrund.

Ofte portrætterer han kronhjorten, træet, bålet og den ensomme cowboysilhuet – objekter, der henter inspiration i den nyere Pop Art-tradition fra 60’erne og i tegneserier.

Mikkelsen inkorporerer endvidere elementer fra graffitien i sin kunst og indsætter morbide elementer som kraniet og andre legemsdele i idylliske landskaber, som afspejler et kompromisløst forhold til genrer og traditioner, hvor der ingen grænser er for kunstnerisk udfoldelse.

Claudie Poinsard - fransk billedkunstner med rødder i både Camaroun og Frankrig.

Claudie Poinsards billeder skildrer livet og i hendes billeder er der ofte motiver af mennesker. Hendes male-stil er både poetisk og barsk på samme tid, alt afhænger af beskuerens egen sindsstemning.

Claudies farvevalg er smukt afstemte og blide hvilket betyder, at de vil gøre sig i et hvert hjem.

Claudie bor til daglig i det sydfranske, men udstiller over hele Europa og på Elfenbens kysten, som også står hendes hjerte nær.

Claudie Poinsard er tilknyttet Litografi trykkeriet Blue Dog i Provence, hvor hendes litografer trykkes sammen med andre store franske kunstnere, bland andet Michell Carlin.

Den danske guitarist Kaare Norge behøver ikke nogen præsentation som musiker, men hvad mange ikke ved endnu, er at Kaare Norge også er billedkunstner.

Kaare Norge har udtrykt sig i billedarbejder siden han var dreng, hvor han startede med blyant og akvarel tegninger. Af faderen, som var arkitekt og billedkunstner, lærte han de grundlæggende teknikker ved akvarel og tuds/olie maling. I mange år var disse udfoldelser kun en hobby i forhold til musikken for Kaare, men i 2004 begyndte han at udstille sine værker offentligt.