Forside

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage

 

 

 

25. august 2012 afholdt vi fernisering kl. 14-17.00 med

Peder Bundgaard

og

Martin Bruggisser

Peder Bundgaard er født 1945. Har siden 1968 arbejdet som maler, tegner, illustrator, grafisk designer, fotograf, forfatter m.m.

Er kendt for en lang række pladeomslag for danske rocknavne som Gasolin’, Bifrost, Sebastian, TV-2, Sort Sol, Malurt, Kashmir m.fl. Var samtidig fast tegner for forfatteren Dan Turèll.

Var desuden i over 20 år tilknyttet Ekstra Bladet og tegnede i denne periode adskillige portrætter af rockmusikere og andre kulturpersonligheder.

Med tiden udviklede disse tegninger sig til egentlige malerier udført i acryl på lærred. Dette blev til den fortløbende serie ’Heroes & Villains’, inspireret af en klassisk sang af rockbandet Beach Boys.

De portrætterede personer har på hver deres måde været med til at forny kunsten. De er Bundgaards personlige helte, og deres udstråling understreges med stærke, plakatagtige farver og kraftige konturer. Men bag masken findes ofte et sårbart og konfliktfyldt menneske.

Således kan ’Heroes & Villains’ også ses som en kommentar til tidens celebrity-kultur. I denne serie mødes amerikansk popart og dansk bladtegner-tradition i ikonografiske portrætter.

Har som medlem af Danske Bladtegnere udstillet verden over.

Martin Bruggisser er født i Schweiz 1944 i Wohlen, som ligger i den tysktalende del. Flyttet til Danmark efter grundskole med afsluttende studentereksamen i ’64. Autodidakt skulptør med afsæt i den påvirkning, den schweiziske barndom med maskefester i Zürich, Basel og Luzern havde haft i de tidlige år.
Med i grupper og udstillinger fra midt 70-erne med hovedvægt på masker og papirskulpturer. Ind imellem lange pauser, fordi der blev brugt tid på opstart og drift af virksomheder af forskellig art.
På det seneste på stenhuggerskolen i Haslev, der blev starten på det sidste initiativ i det kunsteriske virke: Udtrykket i granitsten. Forløberen for dette er forberedelsen gennem modellering af prøver i ler. Det er der sideløbende kommet en række stentøjsskulpturer ud af.
Har boet på hjerteøen Orø i Fjordlandet de seneste 20 år med bopæl og værksted på samme adresse.

 

 

Tilbage

YournameCom © 2007 • Privacy Policy • Terms of Use